Termotøj er praktisk og funktionelt overtøj til børn – især i overgangsperioderne i foråret og efteråret. Det er nemlig godt isoleret og fungerer derfor fint både alene på tørvejrsdage eller under regntøjet i vådt vejr. Det er det perfekte overtøj til at sikre, at dit barn kan holde varmen, når det er for varmt til en flyverdragt eller for koldt til en sommerjakke. Alle børn bør derfor have termotøj, men hvilket termotøj skal man så lige vælge? Vi har her samlet vores bedste tips til at finde det rette termotøj til dit barn.
Vælg termotøj med forstærkninger
Når dit barn tilbringer en del tid udenfor i dagplejen eller i børnehaven, foregår det ofte på græs, jord eller i sandkassen. Overtøjet slides altså meget på især knæene, numsen og evt. også albuerne. Det er derfor en god idé at vælge termotøj, der har forstærkninger lige netop disse steder – ellers kan du godt risikere at termotøjet går lidt for hurtigt i stykker, og det kan hurtigt blive dyrt i længden.
Vælg termotøj med elastikker/ribkanter
Termotøjet er kendt for at holde godt på varmen, men alligevel kan den kolde luft godt finde vejen ind, hvis der er åben passage f.eks. ved hænder, fødder eller hals. Det er lige netop derfor det er en god idé at vælge termotøj, der har elastikker eller ribkanter, så termotøjet sidder tæt de steder, hvor den kolde luft kan finde vejen indenfor. Det giver altså ekstra beskyttelse mod kulden. Hvis du gerne vil have endnu mere varme i termotøjet, kan du også få termotøj med fleecefor, som også er dejlig blødt direkte mod huden.
Vælg kvalitetsmærker
Udover at gå efter forstærkninger og elastikker/ribkanter, bør du også gå efter termotøj af god kvalitet. Det holder nemlig en del længere – og det betyder, at du kan bruge det samme termotøj, indtil dit barn vokser ud af det. Hvis du køber kvalitet, sikrer du samtidig, at du ikke skal ud og købe nyt hele tiden. Dårlig kvalitet (selv med forstærkninger) kan nemlig sagtens gå hurtigere i stykker end termotøj af god kvalitet. Vi anbefaler termotøj fra bl.a. CeLaVi, Mikk-Line, En Fant og Reima. Du kan finde et stort udvalg af termotøj hos babygear.dk.