Uanset om du er nybegynder eller rutineret løber, så er det rigtige fodtøj alfa omega. Det er altafgørende for at skåne din krop mest muligt og minimere risikoen for skader. Samtidig er der nogle praktiske overvejelser at gøre sig. For eksempel en lille ting som om løbeskoen kan vaskes.

Løbestil inddeles typisk i 

  • Overpronation
  • Neutral pronation
  • Supination

Hvis du ikke allerede kender din løbestil, så er det muligt i nogle sportskæder at få det tjekket på et specielt løbebånd. Hvis det ikke er en mulighed for dig, så kan du selv undersøge det på følgende måde. Du stille dig på gulvet i bare fødder og sørger for at fordele vægten ligeligt på begge fødder og holde øje med din svang. Din svang er hulrummet på indersiden af din fod

  • Hvis du har en normal svangbue, så skal du vælge en neutral løbesko eller en let overpronation
  • Hvis du har en høj svangbue, så skal du vælge en neutral løbesko
  • Hvis du har en lav svangbue også kaldet platfodet, så skal du vælge en løbesko til kraftig overpronation
  • Hvis dine knæ peger ud af, hjulbenet, er du sikkert supinationsløber og skal dermed vælge en neutral løbesko
  • Hvis dine knæ peger ind mod hinanden, kalveknæet, så skal du vælge en løbesko til kraftig overpronation.

Disse råd er selvfølgelig kun vejledende, og der er altid undtagelser, hvor der er regler. Derfor er det også en rigtig god ide at opsøge en fysisk butik, hvis det er første gang, du skal købe løbesko. Eller hvis du er det mindste i tvivl om de løbesko du har ,passer til din fod. I en fysisk butik vil du kunne få alt den råd og vejledning, som du har brug for, for at kunne finde den rigtige løbesko til din fod og løbestil.

Kan det betale sig at købe en dyr løbesko og er dyrere bedre

Der er mange meninger, når det kommer til hvilke mærker af løbesko, der er de bedste. Folk har forskellige præferencer og der er heldigvis et kæmpestort marked for løbesko og løbeudstyr, så der er helt sikkert både løbesko og løbetøj til enhver fod og smag.

Løbesko

Når du skal ud og investere i et par løbesko, så skal du gøre dig nogle tanker inden

  • Er du erfaren løber eller en uerfaren løber
  • Er du en letbygget  løber eller en kraftig bygget løber
  • Hvilket underlag skal du løbe på. Indendørs, asfalt, skovstier

Hvis du er en erfaren løber, der ved du vil løbe hver en kilometer ud af dine løbesko, så kan det godt betale sig at købe en dyrere sko. Uden dermed sagt at den dyreste er den bedste. Men en dyrere løbesko er som regel lavet i et bedre materiale med mere mellemsålsmateriale, og har derfor en længere levetid. Den tykkere mellemsål giver også en bedre stødabsorbering og er mere skånsom for din krop

Hvis du er en uerfaren løber, der først lige har fået øjnene op for løbeturens glæder, så er der ingen grund til at fare ud og købe den dyreste løbesko på markedet.  Giv din nye løbeløst lidt tid, inden du laver de helt store investeringer. Vi mener dog heller ikke, at du skal købe den billigste sko på markedet, da det er vigtigt, at din krop og fod får den støtte og stødabsorbering, som den har brug for. Og det er der hvor nogle af de helt billige mærker går på kompromis med kvaliteten. Vælg en løbesko i mellemprisklassen. Men vigtigst af alt – så sørg for at få kyndig vejledning, så du får en løbesko der passer til dig og dine behov.

Din vægt har faktisk også en betydning for hvilken løbesko du skal vælge. En af løbeskoens funktioner er at absorbere de stød, der kommer ,når din fod under løb rammer underlaget. I forvejen løber mange af os på hårde overflader som fortov, asfalt eller stampet grus.

Det er de hårde overflader som er hårdt for kroppen og kan give skader, hvis ikke man sørger for god stødabsorbering. Som udgangspunkt siger man, at jo tungere løberen er jo bedre stødabsorbering er der behov for. Her vil en fysisk butik kunne hjælpe med råd til de rigtige løbesko.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *