Hjemmearbejde er for alvor blevet af del af de fleste kontormedarbejderes hverdag i de sidste par år – af åbenlyse årsager. Det betyder dog ikke, at man er god til det. Det bringer nemlig nye udfordringer med sig, når man dag efter dag skal arbejde hjemme i stuen, i køkkenet eller på hjemmekontoret. Vi har derfor her samlet nogle af vores bedste tips til, hvordan du bliver god til eller endnu bedre til at arbejde hjemmefra.

Adgang er essentielt

En af de helt store udfordringer ved at arbejde hjemmefra er, at man ikke altid har samme adgang til alt, hvad man skal bruge, som man har på kontoret. Det kan derfor være svært at udføre sit arbejde optimalt, når man ikke kan tilgå dokumenter, mails eller lignende hjemmefra. Det vigtigste, når medarbejdere skal arbejde hjemmefra, er derfor, at de får samme adgang derhjemme som de har på kontoret – og det er muligt med hosted desktop. Med hosted desktop kan medarbejderne nemlig få adgang til deres skrivebord på kontoret hjemme fra stuen. Det betyder, at de har samme adgang hjemme som på kontoret, og så er der ingen forhindrer i at arbejde hjemmefra.

Hold dig væk fra fristelser

Det kan være svært at forblive motiveret, når man er omringet af så mange forskellige ting, der er lavet til at distrahere os. Der er f.eks. vasketøj, der skal ordnes og rengøring, der skal ordnes – men ikke i arbejdstiden! Det kan her være en stor hjælp at indrette hjemmearbejdspladsen langt væk fra hverdagens andre gøremål, så man ikke tænker på alt det, man kunne få ordnet. For ikke at gå i fælden kan man også med fordel bruge sine pauser på at gå en tur og få lidt frisk luft. Hvis man først er gået i gang med vasketøjet, er det nemlig svært at stoppe igen.

Læg en plan

Det er en god idé at lægge en plan for dagen – især når man i forvejen har svært ved at arbejde hjemmefra. Her er det dog vigtigt, at man er realistisk omkring, hvad man kan nå og hvad man ikke kan, så man ikke sidder og arbejder over hver dag. Hvis man her en plan, så er det nemmere at holde sig på sporet og få ordnet alle de opgaver, der skal laves – og så er det faktisk også nemmere ikke at blive distraheret af f.eks. vasketøj og rengøring.