Jeg elsker vintage tøj – Men hvorfor købe det?
Det er et rigtig godt spørgsmål hvis man spørger mig!
Da jeg var 14 kunne jeg bruge timevis i et indkøbscenter. H&M, ZARA og Urban outfitters var mine yndlings. Jeg kunne bruge timevis med mine veninder, med en slushice i hånden og et par poser i den anden.
Det giver god mening at man kan ende med at finde sig selv stå i H&Ms udsalgs afdeling, 50 kr eller mindre kunne der stå på skiltet. Det er jo bare mega fristende.
Fast fashion er billigt og altid trendy. Derfor har jeg været storforbruger af netop fast fashion.
Men ligesom det er trendy, er det nærmest ude af mode lige så snart det er købt, da der allerede kommer nye vare efter en uge som man så gerne vil købe. Og efter minimum 3 vaske i vaskemaskinen ser det nusset og trist ud.
Den her forbrugskultur er ikke bare trist pga man køber vare af dårlig kvalitet, og også pga den forurening den er ansvarlig for hvert år på vores klode.
Vintagetøj – God kvalitet god for planten.
Et alternativ til fast fashion tøj, kunne være genbrugstøj, secondhand og vintagetøj. Jeg begyndte at købe genbrugstøj da jeg startede i gymnasiet, jeg gik i musikklassen som havde ry for at være lidt hippie agtige.
Med vores store uldsweatre og guitarer under armen. Dengang i 2015 var det ikke “IN” at gå i genbrug, snakken om miljøet fyldte ikke så meget og det var ikke udbredt på gymnasiet at gå i genbrugs eller vintage tøj.
Nu mange år efter i 2022 er det en helt anden snak. De unge vil passe på klimaet, og derfor er genbrugstøj, vintagetøj og secondhand meget udbredt. Mange unge mennesker finder tøj i røde kors, vintage og secondhand butikker og på nettet.
Klimaet er blevet en stor prioritet! Og en ting man kan gøre er at skrue ned for fast fashion og op for alternativer som vintage tøj.
Af disse grunde er det godt at købe vintage tøj:
-
Det er godt for planeten.
-
Det er ofte bedre kvalitet.
-
Det er unikt og man ligner ikke alle andre.
-
Det er en kreativ måde at skabe sin egen stil.
Jeg tror disse grunde ofte er hvorfor unge køber vintagetøj! Det er i hvert fald grunden til jeg køber vintagetøj og hvorfor det er noget jeg vil fortsætte med.
Jeg siger ikke at man ikke må købe fast fashion, alting skal være en balance. Men vil bare fortælle at der er alternativer 🙂
Tak fordi I ville læse mit lille blog indlæg.