Sponsoreret indhold
Det fysiske SIM-kort har overlevet i en lang årrække, men nu er dets dage så småt ved at være talte. I stedet anvendes i stigende grad de supersmarte eSIM-kort. Når din enhed skal identificeres, bliver det således mere og mere almindeligt, at det sker via eSIM i stedet for via et fysisk SIM-kort.
Men hvad er et eSIM-kort egentlig for en størrelse? Og skal du stille særlige krav til din eSIM udbyder? Her forklarer vi, hvad eSIM er, og hvordan det adskiller sig fra et fysisk SIM-kort.
Hvad er et SIM-kort?
SIM står for Subscriber Identity Module, og de fleste vil kende den klassiske udgave som et plastikkort med afhugget hjørne og guldkredsløb, der skydes ind i mobilen via en lille skuffe. Kortet leveres typisk af en teleoperatør og er programmeret med kontooplysninger, telefonnummer mv. SIM-kort kan også gemme kontakter og sms-beskeder, selv om disse funktioner sjældent bruges i nutidens smartphones, hvor der er rigeligt med plads i telefonens hukommelse.
Uden SIM-kort har din telefon ikke et gyldigt telefonnummer, og så du kan ikke ringe op eller modtage opkald på et trådløst netværk.
Hvad er eSIM?
eSIM, elektronisk SIM eller, nok mest korrekt, embedded SIM, gør i praksis alt det, som et flytbart SIM-kort også gør. Du kan bare ikke fjerne det fysisk, for det er monteret fast til enhedens bundkort. Heldigvis er det heller ikke nødvendigt, for et eSIM skal ikke skiftes ud. Hvis du fx ønsker at flytte udbyder – eller hvis du får nye medarbejdere, der skal have oprettet numre – er det med eSIM-teknologien faktisk endnu nemmere end før. I stedet for at vente på at få et nyt SIM-kort tilsendt, kan du foretage skiftet direkte på din telefon ved at indtaste oplysninger fra din operatør. Hos Uni-tel sker det helt enkelt ved at skanne en QR-kode med din smartphones kamera.
Hos de fleste udbydere af eSIM er det en standardiseret vare, som kan det samme, og du bør forvente at få det gratis med.
Fordele ved eSIM
Der er flere fordele ved eSIM. Særligt i forhold til erhvervstelefoni, hvor en virksomhed ofte har mange mobiler, er det fx en del nemmere at administrere. Tre af de mest oplagte fordele er …
- Arbejds- og privatnummer på samme mobil
- Slip for at udskifte SIM-kort fysisk
- Endnu hurtigere oprettelse af nye numre
Du kan se mere om eSIM på uni-tel.dk