De fleste, der driver en online forretning, har hørt om SEO. Søgemaskineoptimering – som det kaldes på dansk – er en proces, der handler om at opbygge synlighed i søgemaskinen. Og når man taler om søgemaskiner, menes der naturligvis først og fremmest mægtige Google, der fortsat dominerer antallet af brugere og udførte søgninger – med stor afstand til de øvrige søgemaskiner.

SEO bør indgå i din markedsføring

Hold lige fast i 2 sekunder, for her kommer en statistik, du måske ikke var klar over: Man anslår at 90% af alt trafik til en hjemmeside kommer fra en søgemaskine!

Og med udgangspunkt i den statistik, har du ganske enkelt brug for at optræde i søgemaskinen, når der bliver søgt efter de services eller produkter, som du tilbyder.

Årsagen til det høje tal er naturligvis, at man i dag googler, når man søger information eller produkter. Og da Google viser de bedste resultater – og er god til at finde et ordentligt match til brugeren – nyder de øverste resultater på Google også stor tillid hos brugeren. Derfor er god søgemaskineoptimering (SEO) ekstremt vigtigt, fordi det hjælper dig med at komme højere op i hierarkiet hos Google. Det giver kunder i butikken!

SEO er mere end én ting!

God SEO er ikke bare teknisk optimering, godt indhold og links fra gode, autoritære kilder. Det er ALLE delene.

SEO starter dog altid med en god søgeordsanalyse. Denne analyse har til formål at vise, hvilke ord der kunne være relevante at optimere hen imod. Glem de generiske søgeord som ”sneakers”, medmindre du sidder og laver SEO for en markedsleder på området! Her vil de store forretninger dominere og efterlade dig uden chance for at komme på side 1. Altså, medmindre du har et gigantisk markedsføringsbudget.

Vær i stedet taktisk og se på attraktive søgeord og konkurrencen. Med afsæt i denne viden kan du tilrettelægge en SEO-strategi, som giver mening for din forretning, og som ikke mindst er realistisk! Der er trods alt ingen gevinst i at bruge penge på at prøve at komme til tops på et søgeord, hvor projektet burde have været opgivet på forhånd.

Når du (evt. i samarbejde med et bureau) har udvalgt dine søgeord, starter det rigtige optimeringsarbejde. Din platform skal være toptunet rent teknisk, være brugervenlig, have godt og unikt indhold og gerne have stærke indgående links.

Det kan være hårdt at opnå alt dette, når man samtidig skal drive forretningen. Derfor kan det tit svare sig at enten have en dedikeret ansat eller indgå i et samarbejde med et marketingbureau.