AI mig her og AI mig der. Det kan være trættende at høre på, men vi kommer ikke uden om det. Vi har lavet et overblik og 7 AI tendenser fra 2025 som du bør omfavne.

 

1. Tag et Copilot kursus

Microsoft Copilot har haft mange børnefejl på dansk. Og det er bestemt ikke perfekt. Men der er efterhånden kommet så mange forbedringer, at det giver mening at benytte, hvis du benytter Microsoft. Og Danmark er virkelig et Microsoft land. Og smider du Lenovo oven i, så har du den mest klassiske kombo i Dansk erhvervsliv. Så overvej at tage et Copilot kursus. Der findes mange forskellige typer både åbne og lukkede eller for hele virksomheden.

 

2. Overvej specialiserede AI agenter

AI agenter er den nye store ting. De er kraftigt tilpasset specifikke brancher. De fokuserer på at udføre opgaver og optimere arbejdsgange. Sæt dig ind i hvilke AI agenter der findes inden for dit felt. Lær at bruge dem. Prøv dem af på de opgaver, som du hader at bruge tid på. Lad AI agenterne opdatere CRM-systemer og analysere lydoptagelser fra kundesamtaler. Du skal ikke være bange – du skal være nysgerrig.

 

3. Brug AI til at skabe bedre kundeoplevelser

Hovedsageligt handler det om automatisering. Sørg for at behandling af henvendelser sker hurtigere. Tilpas svar, sikre de rigtige personer hurtigt modtager spørgsmål osv.

Derudover findes der en lang række af værktøjer der kan analysere og optimere hvordan der arbejdes med det.

 

4. Udvikl dine bløde ledelsesfærdigheder

AI landskabet ændrer sig konstant. Du skal omfavne det ukendte. Lær at finde synergien mellem menneskelig intuition og maskinintelligens. Hvis du er leder, skal du være empatisk. Hjælp dine medarbejdere med overgangen. Tilbyd motivation, sikkerhed og støtte. Mere end nogensinde er det de bløde færdigheder, der tæller. Teknologi kan kopieres – dit lederskab kan ikke.

 

5. Automatiser dine gentagne opgaver

Identificer de opgaver, du laver igen og igen. Gentagne processer kan ofte automatiseres. Du skal ikke være bange for at blive erstattet. Tværtimod. Over 8 ud af 10 medarbejdere mener, at AI kan forbedre deres produktivitet. AI er bedst til rutineopgaver. Du er bedst til de kreative og menneskelige dele af dit arbejde. Lær at bruge AI som din assistent – ikke din afløser.

 

6. Lær at skrive effektive prompts

Om det er ChatGPT, Copilot eller et andet AI værktøj, der har sneget sig ind i din hverdag. Så giver det værdi, at du får mest muligt ud af det. Og her handler det om, at du skal kunne prompte rigtigt. Der findes mange forskellige teknikker og formularer. Men som med det meste handler det om at øve sig. Det kan du gøre selv, ved et kursus eller ved at spare med en kollega.

 

7. Forstå etik og datasikkerhed i AI

AI rejser vigtige etiske spørgsmål. Du skal forstå konsekvenserne af de værktøjer, du bruger. Vær opmærksom på datasikkerhed. Sæt dig ind i reglerne på din arbejdsplads. Brug AI ansvarligt. Del ikke følsomme data. Vær kritisk over for resultater, du får fra AI. Der er stadig mennesker bag tastaturet, som skal vurdere outputtet. I sidste ende, så vil det være dig der står til ansvar, selvom det er en AI, der gav dig svaret.