FN har defineret bæredygtighed som “…en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.”  

Det betyder, at vi alle sammen i vores hverdag har et ansvar for at passe godt på jorden og dens ressourcer, så de kommende generationer har de samme muligheder for overlevelse, som vi har. Sagt med andre ord, så er vi forpligtet til at videregive en jord, der er i samme eller bedre stand end, da vi kom til. Og med os alle sammen menes der, dig og mig – naboen, cykelhandleren og postbudet og alle beslutningstagerne. Os alle sammen. Det er en global opgave. Det er en fælles opgave.

Vi er vanemennesker og vi har gennem årtier  tillagt os en masse dårlige vaner. Dårlige vaner hvis ødelæggende effekt, vi endelig er ved at få øjnene op for.

Bæredygtighed er ikke udelukkende politikernes ansvar. Vi har alle et ansvar for at tænke os om i dagligdagen.

Rigtig mange mennesker vil gerne leve mere bæredygtigt, men de ved ikke, hvor de skal begynde. Her på netcetera.dk har vi lavet en liste med gode råd til, hvordan du let kommer i gang med en mere bæredygtig hverdag.

Tøjvask

Tøjvask er et af de steder, hvor du let kan skåne miljøet.  Vi har ofte for vane at vaske vores tøj for hyppigt og ved for høje varmegrader. Medmindre tøjet er virkelig beskidt, så er der ingen grund til at vaske det ved højere grader end 30. De fleste nyere vaskemaskiner har et kort program på ca 30 min. Det er mere end rigeligt til at vaske almindelig snavset tøj rent.

Tøjvask

Du har måske for vane at tørre dit tøj i tørretumbleren. Hæng i stedet dit tøj til tørre udenfor og spar en masse strøm. Samtidig er der ikke noget, der dufter så skønt som tøj, der har hængt og tørret udenfor.

Du bør også kigge op dit vaskepulver og sørge for, at vælge en grøn udgave uden en masse unødige kemikalier. Undgå helt skyllemiddel.

Tøjvask er virkelig et af de steder, hvor vi kan gøre en stor forskel, uden at det kræver meget omlægning. 

Genbrug dine poser 

Husk at genbruge dine plastposer. Sørg for altid at have en sammenrullet plastikpose i din taske. Så du ikke bliver nødt til at købe en ny, hver gang du er ude og handle.

Endnu bedre er det at investere i et genbrugelig indkøbsnet. I dag findes der en masse smarte indkøbsnet på markedet, så smarte at du faktisk kan bruge dem som accessorie. 

Brug papir til madpakken

Er du en af de mange danskere, der bruger staniol eller husholdningsfilm, når du pakker ungernes madpakker ind? Brug i stedet for madpapir – det er meget mindre resource belastende. Madpapir egner sig selvfølgelig ikke til at pakke “våde” ting ind. Men disse ting kunne måske puttes i små plastcontainere – der kan vaskes og genbruges igen og igen.

Brug komfuret med omtanke

Husk at lægge låg på dine gryder, når du laver mad. Det holder på varmen og bruger mindre energi. Du kan også gøre det til en vane, at slukke for komfuret inden f.eks kartoflerne er helt kogt færdige. De kan sagtens koge færdige på eftervarmen, når låget er på. Det er det samme, når du bruger din ovn. Du kan sagtens slukke for ovnen før maden er helt færdig. Det er rigelig eftervarme i ovnen til færdigtilberede maden. Du skal bare lade være med at åbne ovnlågen så varmen slipper ud.

Sorter dit affald

Gør det til en vane at sortere dit affald ordentligt. Det kræver lidt tilvænning – det ved vi godt. Men i dag er der så mange smarte skraldespands løsninger, som gør det let at sortere affald. Invester i en sådan skraldespand – så bliver du også mindet om det, hver gang du løfter låget.

Drik vand fra hanen

Vand fra vandhane

Mange af os har fået en dårlig vane med at købe vand på flaske. Og det selvom vi bor i et land, hvor drikkevandet fra hanen har en høj kvalitet. Den tomme plastemballage er en stor udfordring for naturen. Både pga de mange tomme flasker, der ligger smidt i naturen, men også fordi det faktisk kun er 17 % af plastflaskerne, der bliver genanvendt.

Hvis du gerne vil have muligheden for at have en flaske vand med dig – så køb en genanvendelig drikkedunk. De findes i et utal af størrelser, farver og design.

Tænk over hvor du handler

Prøv at tænke over hvor du handler ind. Hvis det er muligt så prøv at handle i butikker,  der handler med miljøvenlige produkter. Gerne virksomheder, der er miljøcertificeret.

Sluk for dine elektriske apparater om natten

Sluk for dine elektriske apparater om natten. Selvfølgelig ikke køleskab og fryser. Men tv, bærbar, spilkonsoller og andre apparater, der bare står standby.  Selvom dine elektriske apparater ikke er tændt, men bare står standby, så bruger de alligevel strøm. I dag findes der en masse smarte stik bokse, hvor du har mulighed for at slukke for alt, hvad der er sat til – med en knap.

Sig Nej Tak til reklamer

En af de letteste måde at spare på ressourcerne,  er ved at fravælge papir reklamerne. Læs dem i stedet online. Hvor mange af de papir reklamer du får ind af døren hver uge, får du egentlig læst?

Fjern kemi fra dine rengøringsprodukter

Det er en forkert opfattelse, at man ikke kan gøre ordentlig rent med miljøvenlige rengøringsprodukter. De er heller ikke dyrere end andre kendte mærker. Det er igen en let måde at ændre vaner på. Har du mindre børn eller dyr i hjemmet, så er det også værd at tænke på hvilke kemikalier de er udsat for når de bevæger sig rundt i hjemmet.

Her på netcetera.dk håber vi, at vi har givet dig god inspiration til nogle lette ændringer i hverdagen, der er et stort skridt på vejen til den mere bæredygtige tilværelse. Go fornøjelse med de nye ændringer – du vil opdage, at det ikke tager særlig lang tid at ændre vaner, hvis bare man er konsekvent i starten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *